Folketingskandidat

5. februar 2018

Fatma Øktem

fatma öktem

Folketingskandidat
E-mail:
Telefon: 

TV vært på DK4 programmet "Ild i sjælen" Følg mig på Facebook

Mit navn er Fatma Öktem. Jeg er 44 år gammel og kommer fra Aarhus, hvor jeg stadigvæk bor den dag i dag. Jeg har siddet i regionsrådet her i Region Midtjylland, og så sad jeg i Folketinget fra år 2011 til år 2015 som Venstres ligestillingsordfører. Jeg er ambassadør for Den Gamle By og Stop volden mod kvinder, og derudover sidder jeg i Trygfodens samt Staten i hele Danmarks bestyrelse.

Jeg har et hjerte, der banker for politik og for Østjylland. Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg vil kæmpe for, at du kan leve netop det liv, du har lyst til, uden at staten og andre skal blande sig i det, så længe du overholder lovgivningen. Grundtvig sagde engang: "Kun den er fri, der lader næsten være fri med sig." De kloge ord gælder os alle. Jeg tror på, at noget af det, der gør vores samfund stærkt, er, at det er et mangfoldigt samfund. Vi har brug for frihed til forskellighed, og den frihed gælder alle uanset køn, religion, etnicitet og seksualitet. 

Jeg kender Østjylland og vores udforinger. Jeg har også holdt i kø på E45, hvor trafikbelastningen er alt for stor. Der er ca. 15.000, der pendler ind og ud af Østjylland for at komme på arbejde, det er ikke godt nok. Jeg har debatteret med vanvittige imamer hos Grimhøjmosken, hvor TV 2 for nyligt dokumenterede, at der hersker rabiate holdninger, der hører hjemme i Middelalderen. Jeg kender vores erhvervslivs udfordringer og Østjyllands vækstpotentiale. 

Derudover er jeg også opmærksom på de store nationale udfordringer. Vi kæmper stadigvæk med efterdønningerne fra finanskrisen, og væksten i det danske samfund er alt for lav. Der er et stor behov for vækstinitiativer! Vi står også mit i en enorm flygtningekrisen, der har sat hele Europa under massivt pres. Vi står stadig med store integrationspolitiske udfordringer, hvor muslimske kvinder bliver undertrykt. Det skal der gøres noget ved.

Jeg er rigtig glad for den tillid, medlemmerne af Venstre i Skanderborg har vist mig, og jeg kan næste ikke vente med at komme og besøge jer. Der er rigtig meget arbejde forude, og jeg glæder mig meget til at samarbejde med jer!