Det gjorde vi på baggrund af, at jeg i maj måned forslag at vi skulle undersøge mulighederne for, hvordan vi som kommune kunne understøtte de medarbejdere, som gør en ekstra indsats for Danmark. Det var der støtte til, og nu har vi en godkendt model, der gør det nemmere at være ansat i Skanderborg Kommune og være frivillig i f.eks. Hjemmeværnet. 

Hvorfor er det vigtigt? Det er vigtigt, fordi vi står overfor en langt større trussel fra omverdenen end tidligere, og vi har brug for alle de folk vi kan få, for at beskytte Danmark. Jeg mener derfor, at vi som kommune har et ansvar for at understøtte de af vores medarbejdere, der giver en ekstra hånd med den opgave. Det må nemlig ikke være, at vores medarbejder i kommunen skal bruge deres ferie eller fridage, og bliver ramt hårdt økonomisk, for at kunne ”stille op” for Danmark. Nu sikre vi os, at de kan få tjenestefri, så f.eks. feriedagene ikke skal bruges.

Som både byrådsmedlem og frivillig Hjemmeværnssoldat er det fantastisk, at vi som kommune nu tager det ekstra skridt, og understøtter vores medarbejdere på denne måde. Det er jeg både utroligt glad for, men også meget stolt over

Nu presses vi yderligere, os på landet. Vi presses på det allermest hellige – vores hjem. Der afholdes borgermøder om etablering af "grønne" solcelle-jernmarker overalt i Danmark. Senest deltog jeg i borgermøder i Skjørring og Sjelle, og efter de informationsmøder var jeg efterladt med en følelse af, at vi som borgerne på trods af arbejdsgruppernes dialogmøder med Skanderborg Kommune ikke bliver hørt, og at kommunen gennemtrumfer sin vilje hen over hovedet på os. Det forlyder, at kommunen har ændret lokalplaner efter forgodtbefindende og tilrettet referater, og berørte borgere sidder tilbage med følelsen af at være overhørt og overkørt. Det er simpelthen ikke i orden – vi vil ikke også presses på vores hjem og besnakkes til at rette ind. Og så for et kontraproduktivt initiativ.

Nu rumsterer det så igen med planer om en ny struktur på ældreområdet i Skanderborg Kommune.

Det fremgår blandt andet af Sundheds-og Omsorgsudvalgets dagsorden den 12. august.

Det er egentligt mærkeligt, at det spørgsmål atter en gang tages op af hatten, for der er ikke nogen fra politisk hold, der har bedt om det.

Noget af det særlige ved Skanderborg Kommune er jo, at der forvaltes efter den såkaldte Skanderborg model. Og her er overskriften ”central styring med decentral ledelse”. Det har vi vænnet os til i byrådet, i forvaltningerne og ude i de mange institutioner. Det giver mange fordele, blandt andet lokal forankring med overblik og hensyntagen til lokalområdernes særlige behov og karakteristika.

På ældreområdet har vi fire distrikter: Skanderborg, Hørning, Ry og Galten.

Det er der nu nogle kræfter, der uvist af hvilken grund, igen, igen, igen vil reducere til to distrikter.

Det bliver meget store enheder - næsten som inde i Århus.

De daglige ledelser kommer længere væk fra borgerne og hverdagens kerneopgaver. Men så er det nok meningen, at de skal have konsulenter og ekstra embedsfolk under sig.

Men til hvilken nytte? Det kommunale bureaukrati vokser, men hvad med sundhedspersonalet og det lokale kendskab til borgerne?

Den nye ældrelov taler om inddragelse af civilsamfundet lokalt, større medbestemmelse til de visiterede borgere og stærkere lokale fællesskaber.

Men i Skanderborg er der åbenbart stærke kræfter der vil noget andet – ja faktisk det modsatte. Centralisering for centraliseringens skyld.

Men i Venstre siger vi nej.

Det har vi gjort hele tiden og det bliver vi ved med.

Venstre går ind for det decentrale, styrkelse af lokalsamfundene og det lokale engagement. Samspillet mellem ældreplejen, lokalbefolkningen og dygtige medarbejdere med gode relationer til borgerne.

Det skaber gensidig tillid, som er en forudsætning for en god faglig og værdig ældrepleje.

Det er Venstres politik – nu og efter kommunalvalget.

• Dyrevelfærd: Hvad sker der med de arme dyr, der spærres inde bag hegn og ved lov fratages almindelige dyrevelfærdsrettigheder?
• Adgangsforhold: Hvorfor fratages vi, der i generationer har haft fri adgang til offentlig natur, gradvist denne rettighed og frihed.