Byens grønne omstilling giver sorte udsigter for landdistrikter

Min familie valgte – ligesom rigtig mange andre familier – at slå os ned på landet, fordi vi ønskede ro, lys og luft. Med udsigt til åbne marker og de talrige grønne øer af krat og skov fuld af fuglesang og andet vildt ville vi skabe vores hjem, vores familier og vores liv. Nu er udsigterne til opretholdelse af den livstil imidlertid sorte af "grønne" solcelle-jernmarker.

Vores landsbyer kæmper i forvejen for at overleve – og det er ikke sammenhold i landdistrikterne, der mangler. Det er manglende vilje fra kommunen: Vejbelysningen forsvinder; snerydningen udebliver; offentlig transport nedlægges, og vi mærker dagligt, at vi er presset på vores livsstil. Jo, vores landsbyer kæmper for overlevelse, men vi holder sammen og hjælper hinanden, fordi vi prioriterer værdierne i vores små lokalsamfund med straksadgang til naturlig grønhed lige uden for døren.

Nu presses vi yderligere, os på landet. Vi presses på det allermest hellige – vores hjem. Der afholdes borgermøder om etablering af "grønne" solcelle-jernmarker overalt i Danmark. Senest deltog jeg i borgermøder i Skjørring og Sjelle, og efter de informationsmøder var jeg efterladt med en følelse af, at vi som borgerne på trods af arbejdsgruppernes dialogmøder med Skanderborg Kommune ikke bliver hørt, og at kommunen gennemtrumfer sin vilje hen over hovedet på os. Det forlyder, at kommunen har ændret lokalplaner efter forgodtbefindende og tilrettet referater, og berørte borgere sidder tilbage med følelsen af at være overhørt og overkørt. Det er simpelthen ikke i orden – vi vil ikke også presses på vores hjem og besnakkes til at rette ind. Og så for et kontraproduktivt initiativ.

"Solcelleparker" lyder jo grønt og hyggeligt, men det ser ud til at være alt andet end grønt og hyggeligt –ifølge civilingeniør Søren Larsen ligger udnyttelsen af solcellernes kapacitet på kun godt 10 %. Skal vi ofre god landbrugsjord, dansk fødevareproduktion, grønne udsigter og landsbyernes eksistens for det sølleudkomme? Nej, vel. Jeg er af den holdning, at Skanderborg Kommune passende kunne sige nej tak til solcelle-jernmarker og gå forrest for frihed og føde. Skanderborg Kommune kan sætte de "grønne" solceller op på tagene af alle offentlige bygninger og evt. gå i dialog med lokal industri med store tagarealer om at gøre det samme.

Jeg siger ikke nej til grøn omstilling. Men jeg siger nej til, at den indføres kontraproduktivt og uden respektfor mennesker, lokalsamfund og natur. Hvis Skanderborg Kommune virkelig vil tænke grønt og i grøn energi, så skal kommunen tænke sig lidt bedre om. Vi skal ikke ofre vores jord og liv for en løsning, der ikke holder i længden.

Det her handler ikke bare om strøm, CO2-udledning og profit. Det handler om liv. Om børn, latter, fællesskab og om retten til at bo på landet, som vi kender det. Og det handler om at blive set og hørt. Lokalsamfundene i Skanderborg Kommune har også en stemme. Den skal høres, inden udsigten for altid går i sort.