Louise Louring
Folketingskandidat for Skanderborg kredsen
E-mail: lingrenjepsen@hotmail.com
Telefon: 93 86 09 99
Jeg hedder Louise
Louring, og jeg bor i en nybygget villa i den sydligste del af Aarhus kommune,
grænsende op mod kommunegrænsen til Odder, med min mand og to børn. Til dagligt
varetager jeg, ud over mit job som jurist i det private erhvervsliv, mit
politiske hverv i landets andenstørste kommune, nemlig Aarhus byråd.
Her har jeg i den
tidligere byrådsperiode siddet i økonomiudvalget og jeg sidder nu i Børne- og
Ungeudvalget samt Sundhed og Omsorg, hvor jeg er ordfører for begge
områder.
Derfor er jeg nu solidt
rustet til at stille op som folketingsmedlem på vegne af hele
Skanderborg-kredsen, og jeg er erfaren i både valgkampe, politiske
forhandlinger og jeg er stærkt optaget af de konsekvenser, som de beslutninger
vi som kommune og stat træffer. For den slags har både positive og negative
konsekvenser for både virksomheder og for borgere, så derfor er det både
spændende og vigtigt, når det faktisk rammer os ude i virkeligheden.
Skanderborg:
Jeg har haft min daglige
gang i Skanderborg igennem flere år, da jeg i min studietid gik på HHX og
sideløbende var træner i badmintonklubberne Højvangen og på Niels Ebbesen
skolen. I en kortere periode har jeg vendt tilbage til skønne Skanderborg, men
nu for at undervise i erhvervsjura. Jeg blev nemlig uddannet jurist fra Aarhus
Universitet i mellemtiden og nu arbejder jeg som både selvstændig og jurist i
det private. Jeg synes at Skanderborg er en skøn by med mange muligheder og en
fantastisk natur i hele kommunen. Jeg ynder at cykle en del i det bakkede
terræn og mine besøg i byen er altid forbundet med stor glæde.
Odder:
Som beskrevet bor jeg
med familien ned til Odder kommunegrænse, derfor tager jeg med mine to piger
utroligt ofte til odder, da de elsker svømmehallen, letbaneturen (eller
cykelturen om sommeren) og den lille gågade med en fantastisk legetøjsbutik! Da
vi flyttede til Malling måtte jeg straks prøve al den sushi, pizza, italienske
delikatesser og andre madsteder, som Odder kunne byde på, for det er simpelthen
så dejlig en by, som vi har meget stor glæde af - faktisk langt mere
benyttet end Aarhus. Jeg har lagt mærke til, at folk i Odder altid hilser, så
når vi besøger Kvickly, er det også altid det helt store smil, jeg har med
derfra.
Samsø:
Samsø er i mine øjne en
ganske unik ø, som jeg har haft glæden af at besøge indtil flere gange. Senest
i sommers, hvor jeg blev overrasket over, at jeg næsten ikke kunne nå at spise
min morgenmad på færgen, inden vi var fremme. Når man besøger Samsø er man ikke
et sekund i tvivl om, at denne ø er et helt særligt sted i Danmark, og jeg
glæder mig helt enormt til mit næste besøg og til at repræsentere jer.
Jeg er helt enormt spændt på, at møde alle jer fantastiske mennesker derude i disse tre smukke kommuner. Jeg ser frem til at lave et solidt liberalt og sundt jysk aftryk på Christiansborg, hvis I giver mig muligheden.