Der er desværre masser af eksempler på, at borgere ikke får den rette og den imødekommende behandling i kommunen, de har krav på.

Jeg bliver så ked af det, når jeg, som her i valgkampen møder to forskellige forældrepar, hvis børn ikke har været i skole længe, fordi man ikke har kunnet finde et passende skoletilbud til dem.

Eller gentagne fortællinger om mobning, som der ikke eller alt for sent tages hånd om.

Eller de alt alt for lange sagsbehandlingstider på både det sociale og det tekniske område. Som koster på bundlinien økonomisk og trivselsmæssigt hos borgerne.

De er ikke hos den politiske og administrative ledelse tilstrækkeligt fokus på at løse kerneopgaven i kommunen. Det er der ikke så meget mediedækning på åbenbart og af nærliggende grunde.

Men der bruges kæmpebeløb på eksterne konsulenter i processer og branding-forløb.

Ud over den interne medarbejdertid og ledelseskraft de ting trækker. For i disse sammenhænge er ledelsen – såvel politisk som administrativt – sjældent fraværende.

Hvor meget var det nu, Det bekendte ”Hattie-projekt” om synlig læring kostede i kroner og i ledelses- og lærertimer? Og hvad var effekten? Blev den nogensinde målt?

Hvor meget blev der brugt internt og eksternt på det voldsomt opreklamerede ”Kommune 3.0”-projekt.

Hvad var effekten?

Hvor meget blev der brugt ud over de 300.000 kr. til Labland på udviklingsprojektet om Himmelbjerget – Ledende kommunale embedsmænd på stribe har deltaget i massevis af møder, og der er skrevet massevis af notater. Selv om det meget tidligt i forløbet var åbenbart, at der ikke var befolkningsmæssig opbakning til og fondsmæssig interesse for den slags projekter.

Det er den slags, der skal ændres på i et ledelsesmæssigt kulturskifte.

Peder Porse
Byrådskandidat (V)
Tidl. græsrod i Folkets Bjerg.
Tidl. byrådsmedlem.

Regeringen og dens støttepartier vil stramme reglerne for private pasningstilbud, så de i højere grad følger de regler, der gælder for den kommunale dagpleje. Hvor der i dag må være 5 børn/voksen, må der fremover være 4. Det kan umiddelbart lyde som om, man dermed giver de forskellige pasningsordninger lige vilkår. Men det gør man reelt ikke! Til forskel fra de kommunalt ansatte dagplejere skal de private dække alle deres driftsomkostninger selv. Eksempelvis indkøb af inventar, legetøj, mad.  Dermed er der lagt op til, at forældrebetalingen skal sættes væsentligt op. Det vil reelt betyde en afvikling af forældrenes frie valg mellem kommunale og private pasningsordninger!

Jeg har i valgkampen talt med flere private dagplejere, som vurderer, at de ikke kan fortsætte, hvis deres indtægtsgrundlag beskæres så drastisk. Samtidig vil det gøre den enkelte pasningsordning meget sårbar fagligt set, fordi der kan blive et stort aldersmæssigt spring mellem børnene. For børnenes sociale kompetencer udvikles i højere grad gennem samvær med jævnaldrende børn. Desuden vil det blive utrolig svært at holde en plads åben i nogle måneder til en lillebror eller lillesøster, medmindre de pågældende forældre vil betale for de måneder uden at få en reel pasning af barnet.

Det kommunale forældretilskud til privat børnepasning udgør i forvejen 75 % af det tilskud, der gives til det kommunale dagtilbud. Kommunen sparer altså penge, hver gang et barn sættes i en privat pasningsordning. På landsplan har der siden 2008 været et stigende antal børn i de private pasningsordninger. Det er med andre ord udtryk for, at forældrene er tilfredse med den eksisterende ordning. Forslaget vil med andre ord på sigt minimere en ordning, som både forældre, private dagplejere og kommunen har stor gavn af.  

Venstre er borgernes garant for det frie valg. Fordi forskellige mennesker har forskellige behov.

Læs mere på Kirstines hjemmeside.

Skanderborg Kommune har for nyligt opkøbt et større jordstykke vest for Gl. Rye. Det er vi glade for i Venstre, idet vi har presset på for at få mulighed for en udvikling af Gl. Rye.

Jeg synes, at det er yderst nødvendigt at få sat gang i processen med at få flere til byen. Det kunne bl.a. være med til at øge omsætningen i den lokale brugs, hvor økonomien halter. Men det er ikke kun Brugsen der kan styrkes. Der er kronisk søgning på nye bestyrelsesmedlemmer til idrætsforeningen GRIF, Borgerforeningen m.fl. Nye tilflyttere har erfaringsmæssigt altid givet ny gejst til de forskellige foreninger.

Det vi har erfaret ved vælgermøder er, at der er udfordringer med trafikken, børnepasning og hvad der skal ske i området vest for byen. Der er et areal som skal beskyttes for byens drikkevand. Skal det areal udlægges med solceller, skovrejsning, friplejehjem eller alment boligbyggeri? Forslagene er mange.

Vi får oplyst fra forvaltningen, at det kan tage op til 3 år med en lokalplan for området, så det kan kun gå for langsomt med at komme i gang med nogle beslutninger for området.

Siden købet er blevet offentliggjort har der været meget stille fra det røde flertal i byrådet. Jeg går stærkt ind for borgerinddragelse - det kan der komme mange gode løsninger ud af. Det vil jeg og Venstre gå til valg på!

Det er vigtigt at vi bevarer grønne områder og muligheder for fritids-og sportsaktiviteter i vores lokalområder. Det glæder også i Vrold.

De aktuelle planer om udstykning af de gamle boldbaner omkring klubhuset i Vrold må og skal tage hensyn til de lokale ønsker om at bevare et forsamlingssted, grønne kiler og petanque bane. Det er afgørende at man har lokale udfoldelsesmuligheder. Det kan sagtens passes ind i et projekt med senior boliger, fælleshus og fællesfaciliteter så områdets smukke beliggenhed tilgodeser alle interesser.

Jeg bragte hele dette spørgsmål op på udvalgsmødet i byrådets udvalg vedrørende Kultur, Sundhed og Beskæftigelse i sidste uge.

Selv om der naturligvis skulle argumenteres er jeg glad for, at det lykkedes at få udvalgets tilslutning til disse vigtige principper. Samtidig fik jeg lovning på, at en egentlig sagsfremstilling kommer til behandling på udvalgets møde til december. Det er jeg glad for.

Med samarbejde, sund fornuft og visioner skal det nok lykkes at få skabt et grønt og rekreativt miljø, der tilgodeser de forskellige lokale interesser i Vrold.

Jeg håber at kunne blive ved med at arbejde – også for denne vigtige sag.

Vi hører alt for tit negative historier om borgernes møde med systemet. Hvordan får vi gjort det møde bedre, så vi allesammen oplever en god service, når vi har brug for det.

Det er ikke kun i kommunen, men også i regionen at der kan gøres noget, så vi får en langt bedre servicekultur.

Jeg arbejder selv med udvikling og support af digitale løsninger til landmænd, hvor vi løbende justerer vores tilgang til brugerne og løbende udvikler på de forskellige værktøjer, så de passer til brugernes behov, med stor involvering af brugere.

Kunne vi få den samme indstilling ind i den offentlige service, så jeg som borger i både kommune og region føler mig hørt og godt behandlet, når jeg har behov for kontakt?

Det er uanset om det drejer sig om f.eks. pladshenvisning til børnepasning, jobcenter, ansøgninger om miljøgodkendelse, visitationer af ældre, sagsbehandling af lokalplaner og ikke mindst i forbindelse med hele vores oplevelse af et samlet sundhedsvæsen.

Jeg vil gerne arbejde for at vi som borgere bliver hørt og får en hurtigere afgørelse eller behandling end i dag. Vi skal have forbedret kommunikationen med borgerne, så alle er med og får hjælp uanset deres forudsætninger for at kende til regler og krav fra systemet.

Jeg lytter gerne til forslag til forbedringer af den service du oplever som borger i Skanderborg Kommune eller i Region Midtjylland, så vi kan få forbedringsmulighederne frem i lyset.

I de kommende år vil der blive mange flere ældre medborgere. Det er positivt.

Vi bliver ældre og vi får flere gode leveår. Så er det også naturligt at vi stiller krav og ønsker valgmuligheder. Det er derfor meget fornuftigt at Skanderborg Byråd har truffet beslutning om at åbne op for friplejehjem, som en alternativ mulighed til den kommunale ældrepleje. Det giver valgmuligheder for den enkelte og det betyder at plejecentrene får mulighed for at sammenligne sig.

Det åbner også op for et gammelt spørgsmål nemlig om mad, måltider og køkkener på plejehjemmene. Jeg har den klare opfattelse at også de kommunale plejecentre skal have deres eget køkken. Det giver altså en særlig atmosfære og trivsel at der er gang i et køkken i et hus. Det gælder også på et plejecenter.

Folk skal have indflydelse på måltiderne. Og vi skal hurtigt kunne omstille efter hvad den enkelte beboer har lyst til og behov for. Mange ældre er underernærede og appetitten er ringe. Vi skal kræse om den enkelte, så man får livslyst og appetit. Fællesskabet omkring et køkken og et dækket bord er nært forbundet med trivsel og social kontakt. Får den ældre besøg giver det også nærvær og hygge at kunne servere en kop frisklavet kaffe og en lun kringle. Vi skal skabe rammer for den enkelte og fællesskabet ud fra de menneskelige behov, som vi nu engang alle har. Og her spiller køkkenet en central rolle – også på vores ældrecentre. Uanset om det er kommunale institutioner eller friplejehjem.

Jeg foreslår, at vi tænker i samme bane som de gør i Grindsted, hvor de unges samlingspunkt er idrætscentret Magion. Der har de unge mulighed for at opholde sig og hænge ud med kammeraterne, og det er derfor blevet et naturligt samlingspunkt for både byens og egnens unge. For vores unge i Galten-Skovby kunne det passende være i forbindelse med Klank Idrætscenter, hvor der i forvejen arbejdes målrettet med at bringe en svømmehal til byen. Det vil kunne være et oplagt samlingspunkt for byens unge. Vi skal turde tænke langsigtet, så de unge også får et samlingspunkt i den del af året, hvor naturen ikke indbyder til ophold i skaterparken på Bytoften. Et sted, de unge kan gøres til deres eget, og hvor de kan sætte deres præg på indhold, indretning og brug af lokalerne. Lad os udvikle Klank Idrætscenter og bringe det fra det nuværende 70’er-look til et moderne og indbydende samlingssted for de unge og resten af indbyggerne i Galten-Skovby.

Det er et symbol udformet som en håndsrækning, der viser man har demens. Det er naturligvis frivilligt om den enkelte vil bære symbolet, men det vil være nyttigt at gøre det. Det giver omverdenen bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed. Det er ofte det man har brug for når man har demens.Symbolet fortæller omgivelserne at det vil være fint at tage kontakt, smile og være imødekommende. At man skal tale tydeligt og kun stille et spørgsmål ad gangen. At man skal være tålmodig, sætte tempoet lidt ned og hjælp gerne på vej.

90.000 danskere lever med demens og flere end 2 millioner danskere er i berøring med demens som pårørende, bekende eller via arbejde. Det er således en lidelse der påvirker rigtig mange mennesker.

Jeg vil arbejde for, at vi i Skanderborg Kommune støtter det vigtige arbejde som Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark udfører.

Som sygeplejerske ved jeg, at det er en snigende sygdom som medfører megen lidelse. Jeg vil også arbejde for, at vi i vores ældrepleje kan tilbyde demenssymbolet til dem, der måtte ønske det.

Det vil være en hjælp både for den enkelte, for plejepersonalet og omgivelserne i øvrigt. Så ved man, at her står man overfor et menneske, hvor der skal tages særlige hensyn. Det skylder vi hinanden.

I forrige uge kunne man læse i de lokale ugeaviser, at kommunen har opkøbt omkring 17 ha. jord ved Gl. Rye. Det er godt, at der nu endelig er kommet gang i lokalplanen vest for Gl. Rye, for den har været undervejs siden 2006. Til gengæld kan man blive noget bekymret over processen i forhold til dialogen med lokalområdet. Det ligner ”business as usual”.

I visionerne for kommunens landdistriktspolitik fremgår det, at dialogen skal styrkes med faste dialoggrupper for at styrke de lokale processer. Vi ved godt, det er tidligt i processen, men der har ikke været indkaldt til dialogmøder i Gl. Rye med eksempelvis Borgerforeningen, Varmeværket, Vandværket eller grundejere eller naboer i det lokale nærområde før opkøbet af jord.

Derfor stiller borgerne berettiget kritiske spørgsmål: Hvordan skal den øgede trafik gennem byen løses? Hvad skal arealet med indvindingsoplandet til Vandværkets boringer bruges til? Er børnehaven stor nok? Vil børnefamilier stadig blive anvist pladser i Låsby? Osv.

Ved evalueringen af dialogen mellem Byråd og landsbyer i forbindelse med skolestrukturreform-processen (2019 – 2020) i Kulturhuset på demokratidagen blev det netop fremhævet, at landsbyerne ikke opfattede det som en god nærdemokratisk proces. Flere byrådsmedlemmer erkendte, at det skulle Byrådet lære af!

Vi kan konkludere, at lokale kræfter igen kommer for sent ind i processen. En god dialog fra starten kan forebygge myter og følelsen af, at der bliver trukket beslutninger ned over hovedet på lokale borgere. Vi mener, at udvikling skal bygges op nedefra, det er essensen af borgerinddragelse!

Vi har hørt det før: Galten-Skovby bliver overset til fordel for de øvrige centerbyer i Skanderborg Kommune. Denne situation er bestemt ikke ny. Den har eksisteret siden kommunesammenlægningerne i 2007, og for os i den nordlige del af kommunen føles det som om, den sydlige del med Skanderborg i centrum helt overser vores del af kommunen.

Det kommer bestemt ikke af en affolkning af vores skønne område, tværtimod! Området er i en rivende udvikling, der bygges på livet løs, og mange tilflyttere finder vej til vores dejlige oase i Galten-Skovby. Derfor undrer det mig, hvor underprioriteret vores del af kommunen er, når der skal sættes midler af til udvikling af området.

Louise Lauge Villadsen, der ligesom jeg er nyvalgt til bestyrelsen for Klank Svømmecenter, skrev i Galten Folkeblad d. 13. oktober, at det ser ud til, at der bliver sat penge af til sports- og idrætsfaciliteter i alle dele af kommunen – bare lige bortset fra Galten-Skovby. Hendes pointe var, at vi må ændre det indefra! Jeg tror, hun har ret, når hun skriver, at vi skal stemme på lokale ildsjæle til valget d. 16. november. Jeg er klar over, at ikke alle vil være enig med mig politisk, men jeg håber inderligt, at alle vælgere i Galten-Skovby stemmer på lokale kandidater, så vi får gennemslagskraft i Skanderborg Byråd!

Det er chokerende, at der ikke er styr på spildevandsudledningen i Skanderborg kommune

Som uddannet miljøtekniker finder jeg det chokerende at opleve, at der ikke er styr på udledning af spildevand fra overløbsbygværkerne i kommunen. På lige fod med forsyning af drikkevand, el- og varmeforsyning så skal der bare være styr på udledning og afledning af kommunens spildevand.

Når jeg læser det der er kommet frem kan det jo næsten kun forudsættes, at kloakkerne i kommunen generelt er underdimensionerede. Derfor kan det ikke være nyt at der skal gøres noget ved separat-kloakeringen således, at vi kan få udledningerne minimeret. Et spørgsmål er, hvor tit der sker udledninger fra de enkelte bygværker? Er det 10 – 50 eller 200 gange om året? Det har meget stor betydning for at kunne vurdere omfanget af den forurening, som vi tilfører vandmiljøet.

Og ja, det er selvfølgelig tyndt spildevand der udledes, men nu er spildevand jo ikke spildevand som det var for 25 år siden. Spildevand indeholder en lang række miljøfremmede stoffer som eksempelvis fluostoffet -  PFAS.

Undersøgelser fra den meget omtalte Korsør–sag viser, at der er fundet stort indhold af det hæslige miljøfremmede stof PFAS. Derfor må vi også forholde os til, om spildevandet og spildevands-slammet i kommunen undersøges for disse stoffer, således vi ikke også leder dette ud via overløbsbygværkerne.

For mig at se peger ansvaret kun på Skanderborg kommune og forvaltningen af miljølovgivningen, som rette myndighed, og det må slås fast, at det ikke er miljøpolitik i Danmark, at vi fortynder os ud af problemerne.

Det er et spændende projekt, som bestyrelsen bag den foreningsdrevne Ry Biograf har med den historiske bygning. Jeg er glad for den henvendelse jeg kort før udvalgsmødet i onsdags fik fra Allan Agerbo, som er medlem af Ry Biografs byggeudvalg, vedr. en ansøgning på 50.000 kr. til udarbejdelse af et projektforslag. Lige tidsnok til, at jeg kunne nå at tage ideen og ansøgningen med til udvalgsmødet i Kultur-Sundhed og Beskæftigelsesudvalget samme dag. Jeg bragte straks sagen op for mine kollegaer i udvalget og efter at have drøftet projektet og henvendelsen var vi alle i udvalget enige om, at bevillige det ansøgte beløb. Der med blev et administrativt afslag vendt til et politisk tilsagn. Jo, folkestyret virker.

Nu glæder jeg mig til at følge det videre projekt.

Ry biograf har stor betydning lokalt og huset har en spændende historie, som viser, at der altid har været stor og bred folkelig opbakning til dette gamle kulturhus i Ry.

Nu er tiden kommet til at udvide og skabe plads og rum - også til nutidens aktiviteter.

Ry biograf blev i sin tegnet af arkitekten Hack Kampmann, der også var arkitekt på godset Ry Nørskov. Det var godsejeren Henrik Nørgaard, der i sin tid tog initiativ til opførelsen af Ry Teater – i øvrigt stærkt tilskyndet af Ry Kvindeforening.

Jeg synes det er fint, når fortidens gode initiativer rækker ind i nutid og fremtid til gavn og glæde for lokalbefolkningen.

Held og lykke med projektet.

Sølund er på lige fod med ældreplejen udfordret på fastholdelse og rekruttering. Medarbejderne skal samtidigt med daglig drift også udvikle deres viden inden for specialpædagogik, psykiatri og sundhed eller med et fælles ord – kompetenceudvikling.

Det kræver motiverede medarbejdere – det har vi – og økonomi.  Penge der kan tilvejebringes via tilpasning af takster, udfordringen her er, at takster afspejler udgiften 2 år bagud, det medføre at Sølund i en 2 årig periode selv skal finansiere omkostningen med en i forvejen presset økonomi. Derfor fremsendte socialudvalget et velbeskrevet ønske til budget 2022 – 2024 på samlet 4 mil. til dækning af investeringen i kompetenceudvikling. Budgetønsket blev ikke taget til følge i det indgåede budgetforlig, som blev indgået af byrådets partier, med undtagelse af konservative og alternativet. Det er mit håb, at socialudvalget vil fremsætte budgetønsket til forhandlinger i 2022. Sølund har brug for en økonomisk håndsretning fra kommunen til at sætte retningen for fremtidens Sølund.

Medarbejdere og ledelse yder dagligt en prisværdig indsats over for borgere med de sværeste fysiske og psykiske handicap – tak for jeres indsats.

Min holdning til lokal placering af solceller

Forleden var der indkaldt til borgermøde om lokal placering af en solcellepark på Rye Nørreskov. Lodsejeren fremlagde planerne med en størrelse på 72 ha og skitser med placeringen. De lokale udtrykte hhv. bekymring og støtte for projektet, som kan være særdeles problematisk at få gennemført, som det er fremlagt nu. Der er mange hensyn at tage i forhold til eksempelvis kirke-beskyttelseslinjer, natur og placering i skovområder.

Som projektet ser ud nu, kan jeg ikke støtte det. Der må ske en nødvendig tilretning af projektet, så det fremstår mere skånsomt for omgivelserne og kan passe ind med de lokale forhold. Vi må se på det, når der foreligger et konkret projekt.

Jeg synes, at det er rigtig godt, at udvalget fra byrådet får kaldt sammen til en for høring, så vi får lejlighed til at høre de lokale ytre sig om placeringer af solcelleparkerne. Det er nødvendigt for, at politikkerne kan blive klogere på, hvordan der kan lægges en plan for placering af fremtidige solcelleanlæg. Det skal ses i sammenhæng med den plan, der er for indmelding af solcelleprojekter, hvor der er deadline i det nye år.

Jeg synes, det er på høje tid, at vi tager hul på drøftelserne omkring solceller. P.t. er prisen på el på himmelflugt, så det er nødvendig med alle tiltag, der kan øge produktionen af vedvarende og grøn energi.

Fortiden har vist, at det er svært at få placeret vindmøller i kommunen. Vindforholdene er ikke optimale i kommunen og det har samtidig været svært at finde egnede placeringer, som ikke gav for mange nabo-gener. Derfor er vi nødt til at finde alternative løsninger, og her spiller solcellerne en stor rolle. Ideen med placering af solceller på bygninger er rigtig god, den skal vi benytte, men den samlede produktion herfra, kan slet ikke dække vores behov i kommunen! Vi kan efter min bedste overbevisning ikke komme uden om at anlægge større solcelle-anlæg. Placering af solceller på offentlige bygninger er ikke lovlige p.t.

For høringen i Rye Nørreskov gjorde det tydeligt for mig, at emnet er både følsomt og kompliceret. Derfor vil jeg kæmpe for, at Byrådet laver nogle overordnede gennemtænkte retningslinier – en plan for hele kommunen – før man går videre med sagsbehandlingen af de konkrete projekter.

Jeg må konkludere, at solceller kan komme på tale lokalt, hvis man forstår at tilpasse projekter til de lokale forhold og hensyn.

Der er fine cykelstier gennem kommunen i øst-vest gående retning, men det kniber mere for os, der gerne vil bevæge os til fods eller på cykel i nord-syd gående retning. Jeg bor i Skovby og har mine børn på Den Fri Hestehaveskole mellem Skjørring og Sjelle. De tager skolebussen om morgenen, men de vil egentlig rigtigt gerne cykle i skole, som mange af deres klassekammerater gør. Men det får de ikke lov til, for Wedelslundsvej er med mange sving og dårligt udsyn ikke egnet til cyklister, og bilisterne kører uhensigtsmæssigt hurtigt.

Jeg vil kæmpe for bedre forhold for de bløde trafikanter, hvilket betyder en opdatering af vejforløbene for såvel Wedelslundsvej som Søringen og Smedeskovvej, så det bliver trygt at færdes i trafikken for både cyklister og fodgængere. Specielt på Smedeskovvej undres jeg over, at der ikke ifm. opsættelse af lygtepæle for et par år siden, også blev anlagt et fortov under belysningen. Det bør komme på dagsordenen, da mange benytter denne hovedfærdselsåre mellem Skovby og Galten, både til fods, på cykel og i bil.

Vi skal i Skanderborg Kommune sikre den gode undervisning i vores folkeskoler, og derigennem sikre gode rammer for børnene. Desværre ser vi, at flere af vores skoler i kommunen ikke har et ordentligt indeklima, hvilket er med til at forringe muligheden for indlæring hos børnene. Dette er ikke i orden, og det skal der laves om på. 

Vi skal huske at sætte midler af til renovering af skolelokalerne, da det på længere sigt kan blive en dyr omgang, hvis det ikke bliver gjort i tide. Derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på vores skolelokaler, så vi hele tiden er foran med renoveringerne. På den måde undgår vi ekstraregninger, vi ikke havde forudset i fremtiden. Det fortjener vores undervisere, og det fortjener vores børn.

Skanderborg Midtby - og særlig Adelgade - er igen et stort diskussionsemne i vores by. Det er ikke uden grund, og nu sætter Skanderborg Byråd atter engang spørgsmålet på dagsordenen. Det er vigtigt at en bykerne er i stadig udvikling. Ellers opstår forfald og tilbagegang. Sådan er det også her i byen. Mange forretninger i Adelgade har det svært, og der mangler dagligvareforretning i den nordlige ende ved Mindet, hvor der bor mange ældre.

En midtby skal være attraktiv og tiltrækkende. Der skal være tilgængelighed både for cykler og biler – gerne i langsomt sivende tempo. Der skal være et smukt og nutidigt byrum. Vi skal tænke i kultur og vi skal tænke i grønt og i miljø. Det haster med at vende udviklingen. Ellers siver købekraften andre steder hen, f.eks. til Århus, Silkeborg eller Horsens, hvor man netop har gjort meget for at udvikle et moderne, grønt og attraktivt byrum. Det kan vi godt i Skanderborg lade os inspirere af.

Det er vigtigt for vores byens selvforståelse og for borgernes trivsel, at vi også fremover har et levende og dynamisk forretningsmiljø, hvor de fleste brancher kan drive gode og spændende forretninger.

Vi skal turde investere i vores by – for selvfølgelig koster det, men det er nødvendigt.

Også vi skal kunne læse udviklingen og følge med tiden. Tiden er til at satse på Skanderborg Midtby - tænke stort, grønt og miljø - det som børnefamilierne lægger vægt på og trives med.

Ikke middelmådige og de billigste løsninger. Og fremkommelighed og trafik kan godt forenes med miljøet, det grønne og æstetikken. Vi skal lade os inspirere af, hvad andre har gjort på området og alliere os med dygtige og visionære byplanlæggere.

Vores gamle købstad og den fremgang vi har som by og kommune kalder på et fremtidsorienteret initiativ, der fastholder Skanderborg By som et attraktivt sted at bo og en spændende og driftig by at handle i.

Jeg undrer mig over, hvorfor Galten-Skovby på trods af stor vækst i indbyggertallet, ikke bliver opdateret på infrastrukturen ind og ud af byen. Hver morgen mellem 7.30 og 8.00 holder jeg troligt i kø ved udkørslen fra Skovlundvej til Århusvej ligesom mange andre, for der er ikke andre oplagte udfaldsveje, når man nu engang arbejder i Aarhus.

Jeg har tænkt flere gange, at det ville være en fordel med enten et lyskryds eller en rundkørsel, men kan også godt se, at det ikke bliver let i lige netop det kryds, da de omkringliggende huse ligger forholdsvis tæt op ad vejene.

Ind i mellem, når køen er ekstra lang, kører jeg fra Skovlundvej og hen ad Bizonvej og støder derfor til Århusvej et stykke længere nede mod Lillering Skov. Her er samme problematik med mange biler på Århusvej, men her er der til gengæld fin plads til at lave f.eks. en rundkørsel.

Jeg tror, det vil kunne lette trafikken ud af Skovby om morgenen gevaldigt, hvis dele af trafikken efter indførsel af en rundkørsel i krydset mellem Ursusvej og Århusvej bliver ledt denne vej.

De sidste par uger har det kørt meget i medierne, med en ældrepleje der glemmer borgerne.

De kommer ikke i bad, eller får gjort rent derhjemme. Det må ikke ske.

Vores ældre er nogle af de svageste borgere vi har. Dem skal vi passe på.

Mit indtryk er ikke, at vi gør det dårligt i Skanderborg kommune, mit indtryk er faktisk at vi gør det godt, når det kommer til stykket. Det er fantastisk, og det skal vi bygge videre på.

Dog er vi presset på personale, ligesom de er alle andre steder i landet. Det skal vi finde løsninger på.

En ide ville være at lytte mere til personalet og høre dem om, hvordan vi får flere ind i faget, og hvordan vi beholder dem vi allerede har. Og så handle på det.

Det er trods alt dem der står med det i det daglige. Vi skal have flere varme hænder, så vi kan blive ved med at tilbyde en god og værdig ældrepleje.

Det skylder vi de ansatte, og det skylder vi de ældre.

Ni til ti år. 

Så længe skal vi ifølge Skanderborg Kommunes nuværende planer vente på en udvidelse af Stilling Landevej og krydset mod motorvejen. 

Men det er i mine øjne alt for lang tid. Allerede i dag er trafikbelastningen om morgenen og ud på eftermiddagen meget stor på strækningen. Med de mange nye udstykninger af byggegrunde i Fruering, Virring og Anebjerg (samt dem, der kommer) kan vi imødese et veritabelt trafikkaos, som vil overgå alt, hvad vi hidtil har set.

Alligevel vil kommunen først foretage forbedringerne i 2030 og 2031. Men borgerne har altså både behov for og krav på nemt og hurtigt at kunne komme til og fra arbejde og hente børn i tide, hvis de skal kunne få familielivet til at fungere. 

Jeg vil derfor kraftigt opfordre til en fremrykning af investeringerne – ikke mindst hvad angår en udvidelse af krydset i Stilling med større svingbaner, så vi slipper af med de store trafikpropper.

Der vil også fremover være stor søgning efter rekreative områder til forskellige outdoor aktiviteter.

Som byrådspolitikker skal vi sikre at borgerne har adgang til sådanne faciliteter, og de skal være rimelig fordelt rundt i vores kommune. Det gælder også i Vrold. Gemmen de seneste år har der været en del byudvikling i Vrold ligesom trafikpresset gennem bydelen er øget, bland andet som følge af de nye motorvejsramper.

De gamle boldbaner ved Vrold Tværvej har gennem mange år været et grønt åndehul og benyttet af områdets beboere, af Skanderborg Håndbold, Smuk Fest og Skanderborg Petanque. Lige så fungerer klubhuset på mange måder som et lokalt forsamlingshus til foreningsaktiviteter og fester mv.

Vi skal værne om lokal identitet og trivsel.

Nu er der i forbindelse med kommuneplan 2021 tanker om, at sælge klubhus og arealer til byudvikling, for at skabe provenu til udvikling af Fælleden som idrætscenter. Udviklingen af Fælleden er et godt formål, som jeg støtter. Men vi skal undgå, at det bliver på bekostning af byens øvrige faciliteter til sport, fritid og fællesskab.

Der skal være plads til alle og mulighed for lokal udfoldelse. Skal der by udvikles ved Vrold Tværvej skal det ske på en måde, og ikke i større omfang, end at borgerne i Vrold fortsat kan udøve deres fritidsaktiviteter på de gamle boldbaner og benytte klubhuset, som man gør i dag. – Evt. ved at overdrage klubhuset til en borgerforening, som kan stå for driften af det til aktiviteter for de forskellige foreninger til glæde for børn, unge og ældre i området.

Jeg tror at det i Vrold er muligt at finde en løsning der tilfredsstiller de forskellige interesser, når blot vi har en fornuftig snak og konstruktiv dialog om de konkrete spørgsmål.

Det vil være min tilgang til sagen i byrådets fortsatte arbejde med spørgsmålet – i samarbejde med interesserede borgere i Vrold.

Det kan ikke komme bag på mange, at det over en længere periode har haltet gevaldigt med børnepasningen i Galten-Skovby. Gang på gang er det kommet frem, at børnefamilier fra Galten-Skovby bliver tildelt plads i vuggestue og dagpleje i Hørning og Ry og sågar en enkelt i Ejer Bavnehøj! Det kan vi simpelhelt ikke være bekendt.

På byrådsmødet d. 26. maj 2021 udtalte Trine Frengler, Formand for Undervisnings- og Børneudvalget i Skanderborg Kommune, at senest d. 1. juli 2021 ville alle børn fra Galten-Skovby, der var i pasning længere væk end eget eller nabodistriktet, være hentet hjem. Det er naturligvis godt for de børn, der er hentet hjem, men hvad nytter det, når nye børn efterfølgende bliver anvist til både Hørning og Ejer Bavnehøj?

Senere på byrådsmøde d. 1. september 2021 udtaler Trine Frengler, at nu bliver den uholdbare situationen omkring børnepasning i Galten-Skovby løst senest d. 1. oktober 2021. Denne gang bliver der taget en løsning med midlertidige pavilloner i brug i Svaneparken, der giver plads til ca. 25 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.

Men kan vi nu regne med, at det løser problematikken? Først bliver vi lovet en løsning senest d. 1. juli, så senest d. 1. oktober. Det er bekymrende, når der bliver meldt slut-datoer for problematikken ud først én frist på det ene møde og så en anden frist på et senere møde. Det kommer til at virke utroværdigt, når samme problematik loves løst indtil flere gange, så vi venter i spænding på at se, om det lykkes 1. oktober. Ellers har vi en del gode konkrete forslag fra Venstres side til løsninger.

Uanset om jeg kører via Stjær eller Søballe kommer jeg gennem Storring. Er det gennem Høver til Nørre Vissing eller via Silkeborgvej til Nr. Vissing, så bliver der også kørt gennem mindre byer, hvor det udfordrer beboernes tryghed at der kommer mange biler forbi.

Mit forslag er derfor at etablere en ny vej til den gennemgående trafik fra Galten-Skovby til Skanderborg. Denne vej kunne starte midtpå strækningen fra fra Klank til Storring i sydgående retning og benytte Søballevej syd for Søballe videre til Veng, hvor der skulle etableres en ny strækning sydøst om Borgernes Hus og Veng Skole & Børnehus.

Dette vil give borgerne i blandt andet Storring, Stjær, Søballe, Veng og Nr. Vissing større tryghed og mindre gennemgående trafik. Samtidig vil det give borgerne i de samme byer og tilstødende områder som Hårby, Hemstok og helt over til Bjedstrup bedre adgang til Herning-motorvejen mod Aarhus.

En sidegevinst er hurtigere responstid for ambulancer og redningskøretøjer i dette store område.

Har du forslag til lignende forbedringer, så hører jeg gerne om det.

At blive meldt til politiet  vil være en stærk oplevelse for anmeldte.

At melde en til politiet bør være noget, man tyer til som  en sidste udvej.

At anmelde en skole til politiet er en alvorlig sag også for mig som politiker. Jeg føler et ansvar for at skolen drives som en god skole. Og gør den ikke det , så har vi mange muligheder for at trykprøve dette inden en politianmeldelse skulle komme på tale. Ud over kontakt til ledelsen, kan man rette henvendelse til skolebestyrelse, undervisnings og børneudvalg eller byråd.

Som byrådsmedlem er jeg borgernes repræsentant , - men jeg er også indirekte chef for medarbejderne, for hvem jeg bør være garant for ordentlige arbejdsvilkår.

Jo, der skal være plads til en smutter også på Mølleskolen i Ry.

Som min gamle direktør sagde: ” Laver du en fejl, - kommer du til mig. Laver du den samme fejl tre gange , så har du virkeligt et problem”.

Kastanjetræet ud for ejendommen ”Lillebælt” på Adelgade blev plantet på dette sted midt i 1800-tallet og har været fredet siden 1952.Træet er en hestekastanje og har nået en alder på ca. 170 år.

Det var et markant træ, som er afbilledet på mange fotografier og også malerier fra Skanderborg, og det har med sin placering udfor Adelgade 20 været genstand for stor opmærksomhed i byen.

I takt med træets aldring er der gennem mange år blevet holdt godt øje med det. Træets rødder har i mange år ikke kunnet forsyne dets store grene med vand. Derfor er det gennem årene blevet kraftig beskåret.

Men nu går den ikke længere. Træet har nået sin udløbsdato og derfor kunne forbipasserende i sidste uge se et skilt med oplysning om, at det gamle kastanjetræ ville blive fældet den 1. september.

Jeg blev i den anledning kontaktet af borgere fra byen, som synes, at der skulle skabes en skulptur ud at træet. Herefter tog jeg en dialog med kommunens afdeling for teknik og miljø. Her var man enig i, at udsætte fældningen af det gamle træ.

Nu undersøger fagfolk, om stammen kan fjernes i et helt stykke, så det kan sikres for eftertiden. Måske som en bænk? måske som en skulptur? eller noget helt tredje, som så kan være med til at skabe nyt liv her i Skanderborg og samtidig være en god historie, der minder vi borgere om en svunden tid og et kært træ i byen.

Tak til dem som kontaktede mig i sidste uge. Det er jo årsagen til, at det gamle kastanjetræ ikke allerede er fældet – og skåret i mange små stykker.

Vi skal værne om vores kulturarv. Jeg er overbevist om, at denne gamle kastanje kan ”genopstå” i en anden og spændende form – til glæde for os alle i byen.

Det er min oplevelse, at børnene på det tidspunkt har godt af at bryde de vante roller og få skabt nye relationer i forbindelse med et skift til en anden skole, samtidig med at de gamle kammerater stadig bor tæt på. Der sker meget for børn i den alder, nye fritidsinteresser fører naturligt til nye venskaber. Derudover er der mange flere muligheder med tilbud på eksempelvis Mølleskolen.

Umiddelbart er det også svært at se, at de fysiske forhold ved Gl. Rye Skole er ideelle til en overbygning. Der er allerede i dag stor trafik på og omkring skolen, især ved mødetid om morgenen. Skolen ligger jo også sammen med sportsforeningen, hvilket ikke gør trafikbelastningen bedre for dem, der bor nær skolen. Yderligere elever vil øge trafikken i området, hvor der ikke er optimale p-forhold m.m.

Derudover vil det være en særdeles dyr løsning at få udbygget skolen med de egnede faciliteter. Måske vil rekrutteringen til en så lille faggruppe af overbygnings-lærere også være en udfordring, i forhold til det store fagfælleskab af overbygnings-lærere på Mølleskolen.

Derfor kan Venstre få svært ved at støtte forslaget, især hvis der ikke er forældre opbakning til det. 

Claus Leick er i et tidligere debat indlæg gjort opmærksom på emner han ”glemte” at præsentere for sin partiforkvinde under besøget i august, hvor C. L. havde TV 2 Østjylland til at dække besøget. Der er tre emner, som Claus Leick bevist ”glemte” at fortælle sin forkvinde og seerne om. I udsendelsen hører man SF bud på hvordan der skal findes penge til at erstatte lodsejere for det tab som følger af de indskrænkninger, der skal tinglyses. Hele byrådet havde en uge forinden modtaget et brev fra vandsammenarbejdet i Skanderborg kommune (alle vandværker i kommunen) hvori der opfordres til at se på muligheden for solcelle anlæg på disse arealer. Pointen er i brevet, at der med denne løsning både kan ”dyrkes drikkevand og strøm” på arealerne. Formanden for vandsammenarbejdet Kim Kudsk var inviteret med til optagelsen på marken i Firgaarde, men han fik ikke lov til at præsentere deres forslag, så jeg sidder tilbage med den tanke, at ”grønne” forslag kun fremmes når de kommer fra SF/C.L.

Det næste som C.L. glemte at fortælle om er, at Skanderborg kommune benytter brænding af ukrudt på fortove og stier. Der bruges gas til dette formål, og mange læsere har nok mødt den lille traktor på fortovet eller stien med en tank med gas bagpå og en brænder foran. Der brændes på hele arealet, uanset om der er ukrudt eller ej. Der blev i 2020 i brugt 7500 kg gas, det frigiver ved forbrænding 22000 kg co2, eller det samme som en benzin drevet familie bil udleder ved 200.000 km. Er det grønt eller miljørigtigt?

Det sidste som C.L. glemte var, at besøge Ry station og fortælle om konsekvensen for den fremtidige betjening af Ry station, når SF forslag om ny bane mellem Silkeborg gennemføres som foreslået. Der vil herefter kun være timedrift på strækningen, idet deri SF forslag ikke er afsat penge til nyt dobbelt spor mellem Silkeborg og Sejs/Svejbæk. Det vil for mange brugere af toget i Ry og Alken betyde, at de fremover skal benytte bus eller bil. Er det grønt eller miljørigtigt?

PLEJEHJEM I Skanderborg Kommune har vi, efter min mening, en stærk kommunal ældrepleje med dygtige ansatte og gode plejehjem. Henover de næste par år kommer der mange nye kommunale plejehjemspladser - fx i Galten og Skanderborg.

Netop nu tages de næste skridt mod en endnu bedre ældrepleje med mere valgfrihed. Fremover vil der nemlig også være et godt alternativ til de kommunale plejehjem. Dette alternativ vil bestå af et eller flere fondsdrevne friplejehjem drevet af fx OK-Fonden eller Danske Diakonhjem. Når jeg kan skrive dette så skråsikkert, så skyldes det, at vi er et stort flertal i byrådet (25 mod 4), der arbejder seriøst for, at der kommer fondsdrevne friplejehjem til Skanderborg Kommune.

"Det er med glæde, at jeg kan meddele, at vi allerede er kommet langt. To attraktive projekter ligger klar til realisering, hvis projekterne ellers imødekommes via den nødvendige lokalplanlægning" 
Anders Laugesen (V)

Det er med glæde, at jeg kan meddele, at vi allerede er kommet langt. To attraktive projekter ligger klar til realisering, hvis projekterne ellers imødekommes via den nødvendige lokalplanlægning. Fx har OK-Fonden præsenteret et stort og ambitiøst projekt med bl.a. privat børneinstitution, attraktive seniorboliger og 72 friplejehjemspladser ved foden af Kildebjerg, Ry. Det er et imponerende og visionært projekt, der kan blive en kæmpe succes, når man tænker på OK-Fondens evne til at fylde deres friplejehjem med tilfredse borgere.

Skal Ry-pendlere være gidsler i SF store togrøveri ?

Udvalgsformand Claus Leick siger i MJA den 29 juni efter offentliggørelse af trafikforliget: ” Derfor må borgere, erhvervsliv og byråd gå sammen og gøre, hvad vi kan for at påvirke Christiansborg til at give os garantier om at bevare halvtimes driften, som den er i dag”.

Årsagen er at SF i trafikforliget fik med at der skal etableres en togforbindelse mellem Silkeborg og Århus. Hvilket risikere at medføre at togforbindelsen mellem Silkebog , Ry - Skanderborg får et mindre passagertal og dermed  at der kun er timedrift på strækningen.

På sidste byrådsmøde inden sommerferien, hvor Venstre havde dagsordensat trafikforliget og konsekvenser heraf for Skanderborg Kommune, nedtonede Claus Leick ellers nødvendigheden i at ”råbe vagt i gevær”.

MEN det havde været mere ansvarligt af SF om de havde sat som forudsætning for at få en jernbane mellem Silkebog og Århus , at fastholde den togservice vi kender i dag for borgerne i RY og de andre på strækningen.

Den opfordring vi ser fra Claus Leicks side, kan let opfattes som om at nu skal vi bakke op om toget. Men hvis ikke det lykkes, er det vores/ Ry-pendlernes egen skyld at garantierne udebliver og togafgangene forringes. Det er ikke fair play.

Søren Erik Pedersen

Medlem af Venstres byrådsgruppe.
og byrådskandidat til november.

Skal forvaltningen beslutte at affrede

Hvis man læser dagsordenen fra det seneste møde i Miljø- og Planudvalget kan man se, der er opstået problemer med gennemførelsen af cykelstiprojektet på Vestergade i Skanderborg. 

En planlagt anlæggelse af erstatningsparkeringspladser kan ikke umiddelbart gennemføres, fordi det har vist sig, der er et stykke fredet voldanlæg mellem Vestergade og Lillesøvej. 

Der er så -  kan man indirekte slutte af dagsordensteksten - administrativt søgt om ophævelse af fredningen. 

Egentligt er det utroligt, at der administrativt tages stilling til, om man i Skanderborg ønsker en kulturhistorisk fredning ophævet. Den slags er for mig at se tydeligvis en sag for politikerne. Det er et holdningsspørgsmål, som embedsmænd naturligvis ikke kan have en mening om i arbejdstiden. Vi så det samme da nogen for en del år siden ville tillade Munkekroen nedrevet.- Det var også noget, der blev kørt  administrativt. -Og selv om politikerne senere ændrede beslutningen var det for sent. Der var skabt forvirring om kommunens holdning, og Kulturstyrelsen kunne komme igennem med at trække sagen i langdrag så bygningen til sidst var for dårlig at bevare.

Men den sag har man åbenlyst ikke taget ved lære af i den borgmesterledede administration. Og man vurderer i øvrigt ikke, sagen har nogen større chance hos fredningsmyndighederne.

Efter min opfattelse er der behov for politisk at vise, man mener kultur er andet og mere end haller og bolde.

Man kunne ønske sig, der politisk kom en reaktion, som vi har kunnet følge det i Horsens, hvor politikerne bogstavelig talt tog magten tilbage. Viste, at man tog magten - og ansvaret. 

Peder Porse
Byrådskandidat, Venstre.

Nu kunne man jo foranlediges til at tro ud fra dagspressen, at minimumsnormeringer kun er noget der interesserer de RADIKALE i Skanderborg Byråd.

Men, - nej vi andre behøver ikke at skal overbevises, for også at tænke i normeringsbaner.

For Venstre i Skanderborg Kommune er dagtilbudsområdet et utroligt spændende område, fordi :

-        Vi skal have opnormeret
-        Vi skal udnytte de penge, som kommer fra Centralt hold  - ca.10,8 mill til opnormering dvs flere hænder til børnene .
-        Vi skal sikre at der er synlig ledelse på vores institutioner.
-        Vi skal sikre at normering og god kultur med nærhed og kærlighed og faglighed går hånd i hånd i vores institutioner.
-        Vi skal sikre at opgraderingsmulighederne for vores dagtilbudspersonale udnyttes.
-        Vi skal være med til at der er dagtilbudsmuligheder nok for børn i hele kommunen
-        Vi skal også sikre at der bliver personale nok til de 1000 flere børn, som vi byder velkommen de kommende år.
-        Vi skal sikre at fagpolitiske holdninger ikke spænder ben.
-        Vi skal sikre at institutioners ledelsesområde ikke kortsluttes.
-        Vi skal sikre at institutionernes bestyrelser stadig er talerør.
-        Vi skal prioritere de økonomisk ressourcer, der er afsat til området.

Men ud over dagtilbudsområdet har Venstre og ekstrem stor fokus på skoleområdet,  fordi:

-        Vi skal sikre, at der også her er de nødvendige ressourcer og tilgange til at udvikle vores almene skoler, special skoler, myndighedsområdet etc.
-        Vi skal i dialog med skole, forældre og børn/unge sikre en robust skole, - der bliver så spændende, at fravær næsten bliver ikke eksisterende, - at der ikke er plads til mobning, - at der er plads til at krudtuglerne får brændt deres energi af på en ordentlig måde.
-        Vi skal sikre at viden og erfaring høstes og deles – så børnenes hverdag højnes.
-        Vi skal sikre at vores unge mennesker har fået et solidt oplyst grundlag, når de skal træffe et valg via UU og være klar til fremtiden. 

Venstre er simpelthen SÅ klar til at trække i arbejdstøjet og se på helhederne og ikke kun på normeringsområdet, men OGSÅ normeringsområdet.

Søren Erik Pedersen
Næstformand i Undervisnings og børneudvalget for Venstre.

I denne sommer er det blevet åbenlyst for en hver. Mange restauranter har ikke kunnet skaffe personale til at efterkomme efterspørgslen. Håndværksmestre søger med lys og lygte efter medarbejdere. Ældre- og handicapområdet i kommunerne har måtte reducere servicestandarder og inddrage personalets ferier, for lige at få det til at hænge sammen. Alt sammen en forsmag på hvordan det danske arbejdsmarked er ved at udvikle sig. Og det går stærkt.

Vi mangler i den grad hoveder og hænder – medarbejdere med faglige kompetencer. De seneste måneder har jeg til min skræk læst artikler om, at man nu sætter vagtværn ind på plejecentre for at kunne håndtere udadreagerende beboere og beskytte personalet. Det er en trist udvikling. Jeg er bange for det er udtryk for et skred i vores menneskesyn og tilgangen til pleje og omsorg af ældre og svage medborgere.

Der er brug for i Danmark at vi i højere grad anerkender og italesætter værdien af hverdagens faglige arbejdskraft. Både håndværkere, sundhedspersonalet og pædagoger.

Vi skal blive bedre til at rekruttere til disse fag. Medarbejderne her skal værdsættes for faglighed og menneskelighed, som de centrale personaler de er i vores velfærdssamfund. Vi skal blive bedre til at efteruddanne og opkvalificere med de kompetencer, der er brug for. Og vi skal blive bedre til at få unge sporet ind på de faglige uddannelser. Mange unge gør det jo rigtig godt i dag, men der er stadig en betydelig del af en årgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Hvorfor får vi dem ikke motiveret til et uddannelsesforløb, hvor vi ved der bliver brug for dem i fremtiden. Hvor er skolerne og studievejlederne henne i denne sammenhæng?

Om kort tid går budgetforhandlinger i gang i Skanderborg Kommune. Kunne vi ikke bredt i byrådet enes om at se på denne kæmpe udfordring? Hvad kan vi selv som kommune gøre for at blive mere attraktive og værdsatte arbejdspladser? Hvad kan vi gøre for at opkvalificere og fastholde gode medarbejdere, som vi allerede har?

Noget har med penge at gøre, men meget har også med holdning, tilgang og vores egne italesættelse at gøre. Værdsætter vi i tilstrækkeligt omfang den saglige og dygtige indsats? Er der de nødvendige tilbud om efteruddannelse? Respekterer vi på den rigtige måde balancen mellem arbejdsliv, fritidsliv og familieliv? Er der tid og rum til over en kop kaffe at evaluere de komplekse udfordringer og personalets trivsel?

Som offentlige arbejdsgivere er der opgaver nok at tage fat på i kommunen og udfordringerne på arbejdsmarkedet bliver kun større.

Ligeså på det private arbejdsmarked. Politikere, private og offentlige arbejdsgivere burde sætte sig for at se konstruktivt på disse ting. Det haster. Ellers vil vi om få år se reduktioner i velfærdniveauer og produktivitetstab i samfundet, som ingen af os ønsker.

 Af Birte M. Andersen, medlem af Skanderborg byråd for Venstre, næstformand i Kultur-Sundhed og Beskæftigelsesudvalget.

Børnepasningssituationen er klemt i øjeblikket i mange af Skanderborg Kommunes distrikter, ikke mindst i Galten – Skovby - Ry. Først var det mangel på pladser rent fysisk, og så er det mangel på hænder og i virkeligheden en kombination af begge udfordringer.

Der må gøres noget både på den korte og den lange bane.

Venstre har foreslået at vi hurtigst muligt nedsætter en gruppe, som har til formål at rekruttere og fastholde medarbejdere, - ikke kun til børneområdet, men også på ældre og handicapområdet.

Derudover bør vi rette henvendelse til regeringen om at forlænge den periode, vi som kommune har til at få opgraderet vores personale på dagtilbudsområdet.

Da Regeringen delte penge ud til opnormering på dagtilbudsområdet, fulgte et krav om at vi skal nå et højere måltal for antal af uddannet personale.

Og rammer vi ikke det måltal til tiden skal vi tilbagebetale et pænt stort beløb til staten.

Men det giver ingen mening i vores situation, at vi forsøger på fuld tryk at videreuddanne vores personale, når ikke vi har hænder nok til at klare den basale pasning i dagligdagen i nogle områder.

Så derfor skal vi have den frist forlænget.

Derudover skal vi se på ALT for at løse denne udfordring, -  ex som John Hårup har kigget ind i Jobcentret for at se om der er ledige hænder.  Eller kan vi ”ommøblere” midlertidigt på nogle områder, måske er der pensionerede pædagoger, som kan afse nogle timer i en periode.Der skal tænkes ud af boksen.

Vi kan ærgre os, men det løser ikke udfordringerne,der skal handling til.

Fortsat god sommer.

Søren Erik Pedersen,

Venstres Byrådsgruppe.

Glæden ved glæden i Låsby?

Som det fremgår i en artikel i Midtjyllands Avis, glæder Borgmester Frands Fischer sig over mere kollektiv trafik. Det drejer sig om den kommende jernbane mellem Silkeborg og Aarhus over Galten, der nu bliver en realitet. Borgmesteren nævner dog også den bekymring, mange forståeligt nok har om den jernbane fra Silkeborg over Ry til Skanderborg, der allerede eksisterer. Men glæden er der for Galten – Skovby, som får styrket den kollektive trafik.

Men hvor er glæden for Låsby? Låsby får alle ulemperne. En støjende jernbane helt tæt på byen, men intet stoppested. Endnu mere opdelte marker og flere dybe spor i landskabet. Den sidste rest af Flensted Krat syd for Låsby bliver sandsynligvis fjernet. Det vil være tredje gang inden for få årtier, den bliver beskåret. Først omfartsvejen i starten af halvfjerdserne, senere motorvejen og nu jernbanen?

Adgangsforholdene til Ry og Skanderborg bliver endnu engang vanskeliggjort.

Jeg håber, at Borgmesteren også vil glæde Låsby og dens borgere, ved at være medkæmper for et stoppested til byen, der både vil gavne den kollektive trafik og kompensere for nogle af de mange ulemper?   

Se video her.

På et pasningskrisemøde kom 2 pasningstrængte forældre her fra Galten Skovby med en vanvittig god ide, nemlig at lade forældre passe deres eget barn indtil der ville være plads hos vuggestuer eller dagplejer, altså hvis der var et hul på et par måneder.

En ordning, som allerede gælder, - men for min. 6 måneder - det skulle så gælde for en kortere periode.

Vi bragte forslaget ind som en byrådsbeslutning, - fordi det hastede, - hvis det skulle have en virkning i den fatale trængte pasningssituation men:

Et enkelt og konstruktivt forældreforslag fik en virkelig hård medfart hos de røde partier i Skanderborg Byråd, der endte med at hælde det ned ad brættet. – sådan er demokratiet jo også.

Så i stedet for være imødekommende for et forslag stillet indirekte af nogle trængte forældre ledte de røde kun efter hårene i suppen.

Der blev bl.a. sagt om forslaget:  ukonkret, - det var floffi , og havde ikke hold i virkeligheden.

Hvad siger man så :

Goddav do.

Se video her.

Repræsentanter for Skanderborg Byråd, med borgmester Frands Fisher i spidsen skal anmode om at få foretræde for Folketingets Transportudvalg snarest muligt, efter forinden at have sendt skriftlig tilkendegivelse omkring togfondens kommende betydning for togtrafikken for Skanderborg Stationsby.

Hvis togfonden efterleves vil en investering på omkring 3,5 milliarder, som skal modsvare en forkortelse på tidsmæssigt 5 min via en ny banestrækning fra Haselsager til Hovedgård, få enorm betydning for Skanderborg Stationsby.

Langt de fleste tog vil blive tog uden stop i Skanderborg, - og det er ikke OK.

Derfor bør vores administration arbejde på en fyldestgørende notat, som beskriver alle kommende ulemper for tog-pendlere fra Skanderborg, Ry og Silkeborg.

Derfor en tur til København.

Skanderborg Kommune har i går aflyst flere af skolebusserne mellem Hylke, Virring og Skanderborg (rute 410 og 411) gældende fra i dag og indtil videre resten af ugen, og forældrene opfordres af kommunen til selv at sørge for, at børne kan komme i skole og passe deres skolegang.

Folkeskoleloven § 26 foreskriver ellers, at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller hjemmets nærhed. Men gælder folkeskoleloven og retten til at kunne komme i skole ikke for landsbybørnene?

Jeg undrer mig sammen med alle børnefamilierne; Hvordan skal vores børn komme i skole? Hvordan kommer de sikkert hjem? Og hvad siger chefen til, at jeg skal agere flex-taxi for Skanderborg Kommune?

Det er fair nok, at et busselskab kan være sygdomsramt, men landsbyerne kan jo ikke bære ansvaret for, at kommunen ikke har sikret tilstrækkelig kapacitet til at imødese sygdom.

Jeg har i dag været i kontakt med et busselskab, der oplyste, at de sagtens kan dækker ind, så børnene kan passe deres skolegang (prisen var 7.875 dkk incl moms pr. dag) Så det undrer mig, at kommunen ikke løser deres opgave i henhold til folkeskoleloven, og at kommunen i stedet for blot læner sig tilbage og vælter sine forpligtelser over på forældrene.

Og tilmed negligere problemet ved at skrive at det blot gælder 10-15 elever.  Måske kommunen skulle tag med bussen en morgen og opleve de overfyldte busser så de ved selvsyn kan se hvor mange børn det drejer sig om...

Hvis kommunen passer sit arbejde, så kan vi andre passe vores.

Flemming Christensen
Byrådskandidat for Venstre i Skanderborg
Ustrupvej 14
8660 Skanderborg

Ledelse er sat på den administrative dagsordenen. Og det emne kunne godt fylde lidt mere i den politiske dagsorden.

For undertegnede er ledelse og indholdet af ledelse den dagorden, som skal løse en af de største udfordringer vi har i Skanderborg Kommune fremover.

Vi skal nemlig ud og skaffe kvalificeret arbejdskraft til i hver fald 4 hovedområder:

-        Børnedagtilbud
-        Folkeskoler
-        Ældrepleje
-        Pleje af psykisk handicappede 

Indenfor hvert af områderne skal Skanderborg Kommune rekruttere et hidtil uset antal medarbejdere,

- idet der er flere børn, der skal undervises, passes osv
- der skal på dagtilbudsområdet opnormeres
- der skal på dagtilbudsområdet opgraderes i uddannelse
- der er er de medarbejdere, som går på pensionen

Skanderborg Kommune skal rekruttere i konkurrence med vores nabokommuner, - så derfor er det helt essentielt at LEDELSE vil være et af de parametre, som vil være afgørende for at til vælge Skanderborg Kommune, som kommende arbejdsplads.

 For mig er ledelse:

 - at ledelse er synlig overfor elever/beboere/børn, medarbejdere og pårørende.
 - at man får tid til at lede sin medarbejdere.

Derfor er det endnu mere vigtigt at vi som politikere ikke ”stjæler” ledernes ledelsestid.

 Det er en spændende udfordring at skaffe plads til de mange nye børn og elever der kommer i de kommende år, - men det er ”kun” et spørgsmål om penge, - Den allerstørste udfordring er at skaffe medarbejdere til at udføre de opgaver der ligger lige foran os.

Søren Erik Pedersen, Venstre byrådsmedlem.

”Om lidt blir her stille, om lidt er det forbi...”

Er det sådan vi skal synge omkring  8660 - Skanderborg Station ??

Vi har en stor udfordring med at få trafikministeriet til at undersøge også en nordlig linjeføring ved Lading. Men i hvert fald 4 ildsjæle kæmper en brav kamp for at nå i mål.

I denne kamps hed, må vi ikke glemme endnu en udfordring vi står med i Skanderborg Kommune.

Nemlig linjeføringen af den fremtidige togdrift mellem Århus og Odense.

Hvis det går som regeringen + de radikal + SF + Enhedslisten har lagt op til, så er det stort set slut med at kunne stige på et tog til Ålborg, Odense eller København på Skanderborg Station.

Kan det være rigtigt?

Nej, det er helt ude i hampen at afmontere et centralt jernbaneknudepunkt for at spare nogle få togminutter fra Århus til Odense – holdt op imod den kæmpeinvestering dette medfører.

Så kære byråd, - jeg synes I er forbavsende tavse omkring dette projekt, - om lidt er det for sent.

Søren Erik Pedersen
Medlem af Venstres byrådsgruppe.

Langt de fleste unge mennesker, iflg. skoleundersøgelser, trives og har et ”godt eller rimeligt” liv. Lad os som samfund trods alt glædes over det. Men det dækker selvfølgelig over at der er en gruppe børn og unge, som ikke har den oplevelse at livet kører i deres rette spor.

Vi hører at for nogle kniber det med at komme i arbejde eller i uddannelse.
Vi hører om at af de, som kommer i gang med arbejde eller uddannelse, er der for mange, som dropper ud.
Vi hører om at selvværdet hos nogle unge godt kunne højnes.
Vi hører om at indtag af alkohol er proportionalt med den sociale kapital.
Vi hører om at der nu skal sættes ind mod ensomhed hos folk i alle aldre også hos de unge.
Vi hører om at stofmisbrug stadig er en udfordring.
Vi hører om at der er sammenhæng mellem en dårlig start på ungdommens udfordringer og adgangen til jobcentret.
Vi ved at en dårlig start på arbejdsmarkedet risikerer at medføre et knæk i pensionsopsparingen og dermed en anderledes ældretilværelse.
Vi ved at en bedre uddannelse giver en højere levealder.
Vi ved at en bedre uddannelse giver mindre rygning og bedre mad og dermed et bedre liv.

Så der er noget at gå i gang med.
Et er at reparere på de ting, som er sket.
Et andet er at få sat en ”prop” i hullet, så vi ikke bliver ved i samme skure.

På skoleområdet er det store issue at vi skal inkludere. En lidt trist opfattelse for de unge mennesker: At vide at man som ung skal inkluderes, er det samme som at sige til vedkommende du er ikke som de fleste.

Som ung kan man være ikke uddannelsesparat – hvad værre kan det være at få sådan et skilt hængt på ryggen. – du er henvist til 2. klasse.

Hvor skal vi starte?????

For mig at se, er det i skolen en de helt store udfordringer gemmer sig, og som igen er meget resultats afhængig af livslinerne til dagsinstitution og til livet i hjemmet.

Som kommune har vi formuleret nogle fine visioner, som vil børnene det bedste, ingen tvivl om det.

”Eleverne skal blive så dygtige, de kan” – det kan vi ikke blive uenige om er et fint mål.
Som politiker vil jeg prøver at vurdere om jeg lader mål og handling flugte.
Stiller jeg gennem ”Skanderborg modellen” de rigtige krav og ønsker til en skoleledelse?
Stiller jeg de realisable krav og ønsker til vores lærere?
Stiller jeg de rette indfrielsesmulige forventninger til forældrene?
Er dialogen, som den skal være i alle tre eksempler?
”Eleverne skal blive så dygtige de kan” – men hvordan?
Og ved vi hvordan vi får de ca. 15%, som i dag ikke oplever skolegangen som optimalt, til at de også får en aha oplevelse?

Jeg/vi har ikke svarene, men dette her skal også opfattes som starten på en proces, som er uhyre vigtig, set herfra.

At et barn dropper ud er et for meget – at vi som skole/kommune/ udvalg ”taber” et barn er måske staten på en lavine, som koster et ”forlist” ungdomsliv - et anderledes familieliv og en start på voksenlivet, som kun have været anderledes og lettere.

Vi har indsendte et par forslag til bl.a. budgetforhandlinger sidste år i år, så må vi se hvad der kommer ud af det.

Men indsatsområderne kunne være:

-        En folkeskole hvor alle elever mødes i øjenhøjde, også de som ikke er så lette at få øjenkontakt med, - en folkeskole, hvor dreng/pige relationer vurderes.
-        At vi sikrer de unge piger en ballast, der gør ungdomspigelivet til en god oplevelse.
-        At børn ikke møder op i skolen – har en årsag. Måske kunne noget af dette problem løses ved at tilbyde den unge en lidt ældre ”følgesvend” og dermed få den tryghed, som gør det lettere at komme af sted til og være i skolen.
-        At en ung får prædikatet: ikke uddannelsesparat, - noget af en melding, og derfor ønsker vi at give UU (ungdommens uddannelsesvejledning) et løft. Så der bliver mere tid til nogle i samtalen om deres fremtid.
-        At de unge tager det rette valg, den sætning passer ikke ind i 2021. Men at de unge tager et valg, og de har et bedre grundlag at træffe dette valg på er måske mere passende. Derfor ønsker vi at kigge til Fåborg Midtfyn Kommune som har etableret ” en Erhvervsrygsæk”, som medfører at den unge får et bredere kendskab til de nære erhvervsvirksomheder og dermed et bredere kendskab til lokale erhvervsmuligheder.

Men husk langt de fleste unge mennesker trives i bedste velgående, - og det vil vi have ændret 
til : alle unge mennesker trives i bedste velgående.

Har vi gode nok faciliteter til unge mennesker, som godt kan lide at være sammen i festligt lag? 

Da jeg gik i folkeskole og gerne ville drikke en øl med mine venner, gik vi ofte ned til Søbadet eller Byparken i Skanderborg. Vi havde det sjovt, hørte højt musik og forstyrrede desværre også andre der ville være der. Hvorfor gjorde vi det? 

Var det fordi vi var uforskammet og var ligeglade med andre? Skyldtes det at vi fandt disse to steder som de fedeste at være? Måske. Den helt store grund, og også det der ligger bag dette læserbrev er, at det var de eneste steder vi rigtigt kunne være.

Er man under 18 og gerne vil være sammen og have det sjovt, så er der bare ikke mange steder man kan tage hen i Skanderborg. Man må ikke tage på bar, og hvis forældrene ikke vil eller kan lægge hus til, så er der ikke mange andre udveje. 

Jeg ser det som et problem, både at de unge ikke har et sted de kan kalde ”deres”, men også at andre brugere af stederne skal forstyrres af de unge. 

Et sted som jeg selv ser ville være oplagt i Skanderborg ville være Kærligheden ude i Vrold. Når der ikke er fest i skoven, så ville området være oplagt til netop at huse byens unge. Det tror jeg også at festivalen ville være klar på. Jeg mener, at det skal sættes op ligesom de har gjort ved Skimminghøj i Ry. 

Der er opsat nogle containere, skraldespande, borde-bænke sæt og eventuelt mulighed for bålplads. Mere skal der såmænd ikke til. Mit håb er så, at de unge vil søge derhen, både for at de ikke genere andre der gerne vil have ro ved eksempelvis Byparken eller Søbadet, og for at de har et sted at kunne være i fred. 

Jeg ser det her som en mulighed, ikke kun i Skanderborg by, men også i resten af kommunens byer, for at give de unge et fristed, hvor de kan være sammen. Det mener jeg er den rigtige vej at gå, for at give de unge en lidt bedre kommune at bo i. Det mangler vi nemlig.

Stillet overfor de udfordringer har svaret været at 98.7 pct. af alle børn bliver passer i eget distrikt  eller nabodistriktet. Sådan skulle det jo faktisk også gerne være da det er kommunernes politik.  Men det hjælper jo bare ikke børnefamilierne i Virring. 

Fremtiden for Virring byder på yderligere udstykninger( kommunen har selv købt jord hertil)  samtidig vil der helt naturligt ske et generationsskifte i de eksisterende villakvarterer.

Der er brug for en udvidelse af pasningstilbudet, hvilket også er planlagt i kommunens investeringsplan, men først i 2025-26. Det er alt for lang tid at vente på en løsning. Derfor bør de planlagte investeringer fremrykkes så udvidelsen kan komme igang nu, hvor der er brug for det.

Der er på det seneste bragt mange konkrete historier om problemet, men som forældre til skole- og institutionsbørn i kommunen behøver man ikke læser om problemet i avisen - jeg tror de fleste af os forældre har oplevet et dagtilbudsområde under pres igennem flere år. I vores Naturbørnehave Hulen ved Knudsøskolen er der, på en kort årrække, sket en fordobling af børnetallene, i Kildebjerg har vi et børnehus, der ikke kan følge med væksten i nærområdet og så ser vi, at de medarbejdere, der passer på vores børn udsættes for et enormt arbejdspres – for at komme med nogle eksempler fra Ry.  

Så det er sympatisk, at arbejdet nu er sat i gang med at finde løsninger uanset, at det synes at være en postgang for sent.

Min oplevelse af mødet den 11. maj var, at vi har en faglig stærk forvaltning og lokale ledere, der allerede har solidt indblik i både udfordringer og løsningsmuligheder, så aftenen bar desværre præg af at være et politisk sceneshow for at vise politisk handling på et område, der er præget af manglende politisk handlekraft og visioner.

Kommunen har brug for en helhedsplan for skole- og dagtilbudsområdet, hvor der tages højde for vækstprognoser, så lokalplanerne for vores dagsinstitutioner i vækstområderne kan forberedes til væksten. Det vil skabe den nødvendige fleksibilitet, så vi ikke fremover skal diskutere akutte og alternative løsninger fordi lokalplanerne ikke tillader midlertidige løsninger, der strækker sig over 6 uger.

Fokus på eksisterende institutioner letter også bemandingsproblematikken ved, at der ikke skal rekrutteres et fuldt medarbejderhold som er tilfældet ved etableringen af nye institutioner. Herudover muliggør en helhedsplan også, at der skabes gennemsigtighed for forældrene i forhold til, hvor I kommunen man kan have en berettiget forventning om pasningsgaranti – mange forældre vil formentlig finde ro ved en pasningsgaranti på skoledistriktsniveau i stedet for den nuværende model.

Det er desværre for sent at kalde det rettidig omhu, men nu er det vigtigste handling så det sikres, at lokalplaner og kommunale byggerier er fleksible i forhold til alle vækst-scenarier. Vores børn, forældre og kommunens medarbejdere har ikke fortjent, at vi har denne diskussion igen om 10 år.

Det har det været i mange år, men jeg tror, der vil komme øget fokus i fremtiden. Kommunen er forpligtet til at stille den fornødne hjælp til rådighed. I de kommende år vil der blive brug for både mere kapacitet og øgede krav til kvalitet, men også forventninger om valgmuligheder og selvbestemmelse.

Det er en naturlig udvikling. I den sammenhæng bliver det relevant at overveje muligheden af friplejehjem – også i vores kommune. Ikke som en erstatning for de kommunale plejecentre, men som et supplement.

Rigtig mange kommuner har allerede i dag selvejende plejecentre eller friplejehjem. Ofte er det OK Fonden eller Diakonerne, der med mange års erfaring og stor faglighed står for etablering og drift af disse institutioner. Kommunen indgår så en driftsoverenskomst med det pågældende plejehjem, som modsvare de omkostninger, der ville være ved at drive et kommunalt plejecenter.

Disse friplejehjem udmærker sig som oftest ved at være præget af et stærkt værdisæt omkring etik og kultur, samt, hvad der bestem også betyder noget, gode og veldrevne køkkener på den enkelte institution.

Den almindelige pleje, adgang til sociale ydelser, dokumentationspligt m.v. er at sammenligne med forholdene på et kommunalt drevet plejecenter.

Fordelen for borgeren ved et friplejehjem er at have en reel valgmulighed ift. egne værdier og præferencer. Betydningen af denne valgmulighed skal man ikke undervurdere.

 For kommunen er det en fordel, at man undgår en betydelig anlægsomkostning og man får øget sin samlede kapacitet. Endelig bliver der også mulighed for en positiv konkurrence på ældreområdet, hvor man fagligt og økonomisk kan måle og lære af hinanden. Det er grundlæggende sundt, og kan også bidrage til valgmuligheder for medarbejderne i plejesektoren.

I Skanderborg Kommune skal vi nu til at tage stilling til, om vi i lighed med andre kommuner, vil give mulighed for etablering af friplejehjem.

I Venstre er vi meget positive overfor denne tanke – ikke som kritik af eller for at erstattede de kommunale plejecentre. Bestemt ikke. Men for på pragmatisk vis at få øget kapaciteten og skabe valgmuligheder for de ældre og alternativer for de ansatte i ældresektoren.

Dette er en mulighed som vi konstruktivt skal gribe.